Malteserriddernes Hospitalsorden

1962 - 1977

I slutningen af 1950’erne blev et priorat dannet i USA af emigrerede russiske adelsfamilier. Prioratet havde sin oprindelse i en Orden of St. John, stiftet i 1908 i Rusland. Drivkraften i denne dannelse var Charles Louis Thourot-Pichel. Kong Peter II af Jugoslavien blev ved et møde i Ordenens suveræne Råd på slottet Vaud i Schweiz indsat som ordenens Grand Protector. 1. oktober 1963 udstedte kong Peter det, der blev kaldt et "charter", og erklærede deri, at Ordenen "ikke desto mindre er suveræn i sin forhandling med andre stater og uafhængig i dens interne organisation, i valget af sin leder og bekendtgørelsen af ​​dens forfatning". Dette dokument blev afsluttet med en invitation til The Venerable Order, Johanniterordenen og Den Romerske Orden af ​​Malta til at ”forene sig med os i vores sag ”. Ordenen havde opretholdt sit " fons honorum " gennem århundreder, og dette blev bekræftet af Kong Peters handlinger gennem hans medlemskab af Ordenen, udstedelse af charteret og i præsentationen af ​​en ny forfatning.

Kong Peter blev meget involveret i Ordenens fremtid og præsenterede den 19. marts 1964 en revideret forfatning for Ordenen. Denne trådte hurtigt i kraft med formel godkendelse af det suveræne råd på et møde i Zürich marts 1965. Også den 30. januar 1965 havde Kong Peter udstedt en kongelig proklamation, hvor han gentager sin position som Grand Protector of the Order og indikerer, at han efter behørig proces var villig til at acceptere stillingen som Stormester. Kong Peter accepterede formelt stillingen som Stormester efter de påkrævede processer fra St. John's Day i 1965 ved en proklamation dateret 21. juni 1965.

I 1962 blev denne gruppe splittet i to, den udbrydende del blev ledet af Stormester, oberst Paul de Granier de Cassagnac, som det i første omgang var lykkedes, at opnå Kongelig Protektion fra Kong Peter II af Jugoslavien. I januar 1965, kom kongen i strid med Cassagnac, hvorefter Kongen, med hjælp fra Otto Schobert og en maltesisk professor, Gaston Tonna Barthet,  oprettede den orden,  vi kender i dag.

Kong Peters støtter valgte ham som den 73. Stormester for Ordenen, hvor Cassagnac var den 72. Stormester. Cassagnac nægtede at træde tilbage og nyde sit otium som emeritus, hvorfor Kong Peter officielt trådte ud af Cassagnacs Orden i april 1965 for at lede sin egen orden.

Malta, under ledelse af Prior Gaston Tonna Barthet, brød ligeledes med Cassagnac, for at indgå I Kong Peter’s Orden i 1965. I slutningen af 1960’erne tilsluttede en række andre organisationer sig til den nye orden, herunder en gruppe, ledet af Charles Pichel. Kong Peter skabte under sit lederskab af en Orden, som traditionen for Hospitallers of St. John foreskrev, sit eget ”fons honorum”, hvorved han transformerede Ordenen til et ægte Ridderbroderskab.

Kong Peter II af Jugoslavien var den legitime leder af en St. John-orden, kendt under forkortelsen OSJ, som via russiske arvelige riddere i 1908 var en fortsættelse af det russiske storpriorat. I 1968, mens han forblev "High Protector", overgav Kong Peter Grand Magistery til prins Serge Troubetzkoy, tidligere "Prior of the Russian Langue". Troubtezkoy var nu Lieutenant Grand Master of the Order.

Efter Kong Peter II's død i 1970 indtrådte prins Serge S. Troubetzkoy som fungerende Stormester indtil prins Andrej of Jugoslavien i 1977 blev ordenes nye Stormester.

In the late 1950s, a Priory was formed in the United States by emigrated Russian noble families. The priory originated in the order of St. John, founded in 1908 in Russia. King Peter II of Yugoslavia was deployed as the Grand Protector of the agenda at a meeting of the Supreme Council at the Vaud Castle in Switzerland. On 1st of October 1963, King Peter issued what was called a "charter" and stated therein that the order "is nonetheless sovereign in its negotiation with other States and independent in its internal organization, in the election of its leader and the announcement of its constitution". This document was completed with an invitation to The Venerable Order, the Book of Knights and the Roman Order of Malta to "unite with us in our cause". The Order had maintained its "fons honorum" over the centuries, and this was confirmed by King Peter's actions through his membership of the Order, the issuance of the Charter, and the presentation of a new constitution.

King Peter became very involved in the future of the agenda and presented on 19^th of March 1964 a revised constitution for the order. This entered into force quickly with the formal approval of the Sovereign Council at a meeting in Zurich in March 1965. 30^th of January 1965 King Peter issued a royal proclamation, repeating his position as the Grand Protector of the Order and indicating that he was willing, after due process, to accept the position of Grandmaster. King Peter formally accepted the position of Grandmaster after the required processes from St. John's Day in 1965 at a proclamation dated 21th of June 1965.