Malteserriddernes Hospitalsorden

Antvorskov Kloster

I årene omkring 1170 lod Valdemar den Store Antvorskov Kloster opføre, og kort efter slog Johanniterordenen sig ned her. Klosteret blev hovedsæde for de øvrige Johanniterklostre i Danmark, Norge og Sverige, og herfra lededes prioratet Dacia.

Indledningsvis var de europæiske johanniterklostres, herunder Antvorskovs, vigtigste opgave at yde økonomisk baggrund for Ordenens hovedkloster, som indtil 1191 lå i Jerusalem. Dette hovedsæde blev senere placeret på Cypern, sidenhen på Rhodos og til sidst på Malta.

Med tiden ændredes målet for klostrenes økonomiske støtte.  Humanitære og åndelige gerninger trådte i forgrunden – specielt pleje af spedalske – fremfor støtte til Ordenens hovedsæde.

Antvorskov blev i 1200-tallet en særdeles vigtig stiftelse. Kongehuset var gennem årene klosteret meget venligt stemte, og ikke mindst dette smittede af på adelstanden. Mange adelsmænd overdrog klosteret store landområder og værdier for i deres livs efterår at kunne bo i klosteret, blive begravet i klosterkirken og være omfattet af munkenes bønner. Bl.a. overdrog adelsmanden Peder Tøgersen af Hvideslægten i 1260 klosteret alt sit gods mod at få ophold på Antvorskov Kloster. Adelstandens gaver gjorde i en periode Antvorskov særdeles velhavende.

Senere i 1300-tallet svandt klosterets rigdomme, og Johanniterordenens stormestre klagede flere gange over, at Dacia ikke længere betalte sit bidrag til ordenen, som selv havde og havde haft betydelige udgifter i forbindelse med korstogene. Johanniterordenen var blevet en militær munkeorden tæt knyttet til korstogsbevægelsen, og den kæmpede ved flere lejligheder sammen med Tempelridderne.

I 1536 gjorde reformationen sit indtog. Også kongehuset blev reformeret, og det bevirkede, at Antvorskov Kloster overgik til kronen. Modsat andre steder i Europa gennemførtes reformationen i Danmark uden blodsudgydelse, og johannitermunkene fik lov at forblive på Antvorskov Kloster. Støtten fra kongehus og adelen svandt ind, og klosterets før så store velstand forsvandt. Munkenes antal dalede ligeledes langsomt, og Kong Frederik II ombyggede i 1580-1584 klosteret til et slot.

Omkring 1767 overgik godset til privat eje, og det blev gradvist revet ned, da murstenene blev genbrugt til andre bygninger. Jorderne overgik til andre herregårde, og i 1816 var der kun få ruiner tilbage,

Antvorskov Kloster har dog i dag fortsat en afgørende plads i områdets kulturhistorie.

Antvorskov Monastary

In the years around 1170 Valdemar erected the great Antvorskov Monastery, and shortly after, the order of St. John turned down here. The monastery became the headquarters of the other monasteries of St. John in Denmark, Norway and Sweden, and from here was the Priory Dacia lead.

Over time, the target for the economic support of the monasteries changed.  Humanitarian and spiritual deeds were in priority – especially lepers care – rather than support the headquarters of the agenda.          In the 1200 century, Antvorskov Monastery became a very important foundation. The royal house was over the years the monastery very kindly voted, and not least this infected by the nobility. Many noblemen handed over the monastery large lands and values for the autumn of life to live in the monastery, be buried in the monastery church and be covered by the monks ' prayers.

In 1536, the Reformation made its entry. Also the royal house was reformed, and this caused the Antvorskov Monastery to be transferred to the crown. Unlike elsewhere in Europe, the Reformation was carried out in Denmark without bloodshed, and the monks of St. John were allowed to remain at the Antvorskov Monastery. The support of the royal house and the nobility faded in, and the monasteries before so great prosperity disappeared. The number of monks also declined slowly, and King Frederik II rebuilt in the 1580-1584 monastery to a castle.