Malteserriddernes Hospitalsorden

Sacra Infermeria

Riddernes hospital Sacra Infermeria (det hellige hospital) ligger i nærheden af Fort St. Elmo med sin imponerende front mod Grand Harbour. Hospitalet har en længde på 156 meter, og det blev bygget i 1574 under Stormester de la Cassiere og opnåede hurtigt status som ét af de bedste hospitaler i Europa, måske endda i hele den kendte verden. I 1676 blev der oprettet en skole for anatomi og kirurgi, og i 1712 blev hospitalet udvidet med et apotek og et kapel.

Den medicinske behandling var af særdeles høj kvalitet, og hospitalet tiltrak datidens speciallæger fra den vide verden, bl.a. helt fra Indien. Selv operationer mod Grå Stær, mellemørebetændelse o.a. blev gennemført. Som tiden gik, og de lægelige resultater blev kendte, kom der ligeledes patienter fra mange lande. Alle kunne få behandling, uanset religion. Sacre Infermeria var datidens supersygehus.

               Den store sal. Mellem hver niche stod en seng.                                                                                           Sacre Infermeria. Indgang.

               Nicherne er aftrædelsesrum – eet pr. patient! *

Hospitalet havde plads til ca. 900 senge til patienter. Her blev Riddere, soldater, prominente samt pilgrimme behandlet i den store sal.  Der er på dette punkt divergerende oplysninger. Visse steder anføres, at hver patient havde sin egen seng, andre steder oplyses, at der kunne være to patienter pr. seng. Mellem sengene var der små nicher med forhæng. Dette var aftrædelsesrum. Sacre Infermeria var sikkert det første hospital, hvor hver patient havde eget toilet. Selv i dag er dette jo en sjældenhed. I de små aftrædelsesrum var der lavet et hul i væggen for at skabe frisk luft. Uden for væggene var der anrettet urtehave til brug for hospitalet.

Patienterne var opdelt efter deres lidelsesart. Dette kunne ses på afstand, da hver lidelse var markeret ved et farvet klæde ved hovedgærdet.

I kælderområdet under den store sal var endnu en sygesal. Her blev den menige befolkning, inkl. tiggere, slaver og andre behandlede.

Sårede kunne føres direkte fra havnen via underjordiske gange til hospitalet. Flere kunstige porte i havnen skjulte den ægte adgang og besværliggjorde effektiv beskydning fra en belejrende fjende.

                                         Gang i Sacre Infermeria. *                                                  Sygesalen i kælderen for almenheden, fattige, slaver o.l.

                                                                                                                                                          I dag afholdes her arrangementer.*

Rejser til og fra den nye verden medførte, at nye og ukendte sygdomme dukkede op. Frygten for epidemier bevirkede, at rejsende med sådanne symptomer blev sat i karantæne på en ø ud for St. Elmo. En flugt herfra medførte dødsstraf.

 Man kan tro, at Sacre Infermeria hovedsageligt fungerede som  militærhospital, men det var i virkeligheden et af de første tilløb til offentlige hospitaler. Flere historiske værker anfører, at Sacre Infermeria udelukkende behandlede mandlige patienter, men under Komturi Dagmars besøg i Valletta i foråret 2017 fortalte vor guide (som også tilhørte vor Orden), at gravide kvinder også kunne modtage hjælp og behandling på Sacre Infermeria.

Det var hovedsageligt den frankiske del af Ordenen, der stod for hospitalets drift. Men alle riddere - fra stormesteren til yngste novice – havde pligt til at tage sig af de syge og sårede og serverede mad til patienterne på sølvtallerkener. At anvende sølvtallerkner betød helt bestemt en reduktion i smittefaren, da sølvtøj er let at rengøre og derved ikke så let viderefører bakterier fra patient til patient. Om dette var bevidst er der delte meninger om. Næsten al sølvtøj blev i 1798 Napoleon Bonapartes krigsbytte og fragtet bort med skib. Dette fartøj, L`Orient, blev dog senere sænket af englænderne i et søslag under Napoleons felttog mod Egypten. Sølvtøjet ligger derfor i dag på bunden af Middelhavet. Dog kan lidt af sølvtøjet sammen med andet hospitalsudstyr ses på National Museum of Fine Arts i Valletta.

                                       Indgang til hospitalsmuseet. *                                                          Underjordisk gang i  komplekset. *

Da ridderne blev tvunget bort fra øen i 1798, overtog Napoleons tropper bygningen, og ca. 300 sårede blev indlagt. Men allerede i år 1800 måtte franskmændene overgive sig til englænderne, som herefter overtog hospitalet. De omdøbte hospitalet til 'Garrison Hospital'. Under Krim-krigen 1854-56 blev hospitalet taget i brug til pleje af sårede soldater. Florence Nightingale skulle i 1859 have foreslået, at der blev indrettet et mere permanent hospital i Valletta.

Under 1. verdenskrig tjente Malta som Middelhavets infirmeri. Alene fra kampene ved Galipoli blev mere end 2500 officerer og 55.000 menige behandlet på maltesiske hospitaler. I 1920 blev bygningen taget i brug som politihovedkvarter, indtil begyndelsen af 2. verdenskrig, hvor bygningen blev svært beskadiget under bombardementerne. Efter bombningerne var der af den store hospitalssal kun den ene langside samt endevæg og lidt af loftet tilbage. Hospitalet er dog restaureret med stor respekt og nænsomhed og fremstår i dag som en af Vallettas mest attraktive seværdigheder.

I 1977-1979 blev bygningen rekonstrueret og indrettet som et konferencecenter med plads til 1.400 personer. Dette konferencecenter er placeret, hvor riddernes gamle urtehave lå. Som et pudsigt minde fra fortiden er udluftningshullerne til datidens aftrædelsesrum stadigt bevarede i murværket. Komplekset har nu fået navnet The Mediterranean Conference Centre. Centeret blev svært beskadiget af en brand i 1987,

men det blev straks restaureret.

                                                                                Et tableau visende arbejdet i Sacre Infirmeria.*

I forbindelse med centret findes en biograf, The Malta Experience. Her kan Maltas fantastiske 6000-årige historie flere dagligt opleves via et 40 minutter langt audio-visuelt show. Ved hvert sæde forefindes hovedtelefoner, så gæster kan vælge at få historien fortalt på eget sprog. Denne oplevelse er særdeles anbefalelsesværdig, hvis man har den mindste interesse i Maltas historie.

Sacra Infermeria

The Knights' hospital Sacra Infermeria (Holy Hospital) is located near Fort St. Elmo with its impressive front towards the Grand Harbour. The hospital has a length of 156 meters, and it was built in 1574 under Grandmaster de la Cassiere and achieved fast the status of one of the best hospitals in Europe, perhaps even throughout the world. In 1676, a school of anatomy and Surgery was established, and in 1712 the hospital was expanded with a pharmacy and a chapel.

The medical treatment was of extremely high quality, and the hospital attracted specialist doctors from the wide world. Even operations against cataracts, middle ear inflammation etc. were carried out. As time went by and the medical results were known, there arrived patients from a lot of countries. Anyone could get treatment, regardless of religion. Sacre Infermeria was the super hospital of the past.

The hospital had room for approximately 900 beds for patients. Here, the Knights, soldiers, prominent and pilgrims were treated in the Great Hall.  Certain sites indicate that each patient had his/her own bed, other sites reported that there could be two patients per bed. Between the beds there were small niches with draperies. This was the withdrawal room. The Sacre Infermeria was probably the first hospital where each patient had his own toilet. Even today, this is a rarity. In the small exit rooms, a hole was made in the wall to create fresh air. Outside the walls, the herb garden was intended for use by the hospital.

Patients were divided according to their type of service. This could be seen at a distance, as each disorder was marked by a colored cloth at the headboards.

In the basement area under the large hall was another sickness room. Here, the non-executive population, including the beggars, slaves and others were treated.

Wounded could be taken directly from the port via underground corridors to the hospital. Several artificial gates in the harbor hid the real access and hampered effective fire from a besieging enemy.

Travelling to and from the new World caused new and unknown diseases to emerge. The fear of epidemics caused travelers with such symptoms to be quarantined on an island off St. Elmo. An escape from here resulted in the death penalty.

One might think that Sacre Infermeria was mainly a military hospital, but it was in fact one of the first inlets for public hospitals. Several historical works state that Sacre Infermeria treated only male patients, but during the visit of Commandery Dagmar in Valletta in the spring of 2017, our guide (who also belonged to our order) told, that pregnant women could also receive help and treatment.

It was mainly the frankish part of the order that stood for the hospital's operation. But all the Knights from the Grandmaster to the youngest novice had a duty to take care of the sick and injured and served food to the patients on silver plates. Using silver plates certainly meant a reduction in the risk of infection, as silverware is easy to clean and thus not so easily transmits bacteria from patient to patient. Whether this was deliberately there is a split opinion. Almost all silverware was in 1798 prey of Napoleon Bonaparte and shipped away by ship. However, this vessel, L'Orient, was later sunk by the English in a naval battle during Napoleon's campaign against Egypt. The silver garment is therefore today at the bottom of the Mediterranean Sea. However, a little of the silver garment along with other hospital equipment can be seen at the National Museum of Fine Arts in Valletta.

During WW I the British used Sacre Infemeria. During WW II the buildings were heavily damaged by German bombing, but after the war it was rebuilt.

In 1977-1979 the building was reconstructed and decorated as a conference center with room for 1,400 people.

In connection with the centre there is a cinema, The Malta Experience. Here, Malta's stunning 6000-year history can be experienced several times daily via a 40 minutes long audio-visual show. At each seat, headphones are available so guests can choose to have the story narrated in their own language. This experience is highly recommendable if you have the slightest interest in the history of Malta.

Foto:

Dame Sussi Flores Aabo Christensen

Chev. Kim Aabo Christensen

* Foto kilde Wikemedia.