Malteserriddernes Hospitalsorden

1292 - 1523 Cypern/Rhodos

Cypern

Efter Acres fald og tabet af Det Hellige Land i 1291, overførte Ordenen sit hovedkvarter og hospital til Limassol på øen Cypern, hvor den havde haft en forpost siden 1210. Takket være det økonomiske fundament, ejendomme, privilegier og kommercielle rettigheder, kunne Ordenen forblive tro mod sin humanitære mission og fortsatte med at bygge nye hospitaler og drage fordel af øens strategiske position. Det var på Cypern, at Ordenen byggede sin tidlige flåde for at beskytte pilgrimme, der drog til Det Hellige Land ad søvejen. Denne rejse øgede også antallet af nye medlemmer i Ordenen, der kom fra hele Europa.

Denne stadige vækst bidrog til styrkelse af ordenens struktur, da den fik nye områder og ejendomme ved Middelhavets kyster. Blandt disse var den vigtige havneby Famagusta, byen Nicosia, og ​​adskillige Komturier i blev oprettet i disse områder. Væksten havde dog sine grænser. Den stigende politiske og militære ustabilitet på Cypern resulterede i en begrænsning af Ordenens udvidelse på øen, og Ordenen blev tvunget til at vælge en mere passende base som hovedkvarter på Rhodos. Skønt flytningen af den centrale administration til Rhodos forlod ordenen ikke helt Cypern.

Nogle ledere med deres styrker forblev der for at styre dets over 60 Priorater og Komturier. Ridderne forblev på Cypern i endnu et århundrede indtil midten af ​​det femten århundrede, da de blev tilbagekaldt til Rhodos begyndelsen af 1309.

Rhodos

Ordenen afsluttede sin erhvervelse af øen i 1310 og udnyttede straks øens strategiske placering og naturlige havne. Under Stormester Foulques de Villarets ledelse udviklede Ordenen en af de mest effektive flåder i verden og praktisk talt styrede Middelhavet. Det kan siges, at det var i denne periode, at ordenens suverænitet overalt blev anerkendt, idet den af Pave Pontifical havde fået ret til at opretholde og indsætte hære, udpege ambassadører og blev tildelt andre former for international anerkendelse. Som et resultat af den enorme tilstrømning af nye riddere, der rejste til Rhodos fra Europa, blev medlemmer af orden nu huset og organiseret i henhold til de modersmål (langues), som de talte.

I begyndelsen var der syv "Langues" (tunger): Provence, Auvergne, Frankrig, Italien, Aragon eller Navarre, England (der inkluderede Skotland og Irland) og Tyskland. Senere omfattede Spanien (Castilla og Portugal) den ottende Langue. Den traditionelle struktur i ordenens hierarki af enheder (Storpriorier, Priorater, Bailliffs og Komturier) blev pålagt Langues og tilføjet en administrativ Orden til det øgede antal. Ordenen blev styret af dens stormester, og seniormedlemmer i hver Langue var repræsenteret i Ordenens råd. Religiøse medlemmer af forskellige nationaliteter dannede Ordenens sæde, kaldet klosteret. Ordenen begyndte at præge sin egen valuta og opretholdt diplomatiske forbindelser med andre stater. I de næste 213 år på Rhodos udnyttede Hospitalsridderne stabiliteten i regionen, dens enorme vækst og samtidig øget sin berømmelse for deres hospitaler og avanceret medicinsk behandling. Ridderne blev dog snart tvunget til at blive en mere militariseret enhed, da det islamiske imperium ekspanderede. Ordenen forsvarede sig i stigende grad mod osmannerne på mange fronter.

Ridderne modstod heroisk to invasioner i det 15. århundrede – i 1411 af Sultanen af Egypten og igen i 1480 af den ubarmhjertige hersker over det osmanniske imperium, Sultan Suleiman den storslåede, Sultan fra Tyrkiet, som ridderne med succes slog tilbage efter en 89-dages blodig belejring. Efter at have indtaget Konstantinopel i 1463, havde Suleiman gjort ridderne til et prioriteret mål for erobring. Efter sit nederlag i 1480 sendte han igen sine hære mod ridderne i midten af juli 1522. Efter seks måneders belejring, den 1. januar 1523, pressede Sultanens styrker på 200.000 mand til sidst ridderne fra deres base på Rhodos. De overlevende besejrede riddere fik en ærefuld afrejse med familier og bohave under sultanens beskyttelse, men mellem 1523 og 1530 havde ordenen ikke et permanent hjem. Efter adskillige år i forskellige opholdssteder og lejre i det østlige Middelhav og i Rom, fik Hospitalsridderne af den spanske konge tildelt Malta mod en årlig afgift på én Malteserfalk!

Cyprus

After the fall of Acre and the loss of the Holy Land in 1291, the order transferred its HQ and hospital to Limassol on the island of Cyprus. Here the order built its early navy to protect pilgrims who went to the Holy Land by sea. This journey also increased the number of new members in the order that came from all over Europe.

This steady growth contributed to strengthening the structure of the agenda as it was given new areas and properties on the shores of the Mediterranean Sea. However, growth had its limits. The increasing political and military instability in Cyprus made the Order of St. John choose a more appropriate HQ and base in Rhodes. Although the transfer of the central administration to Rhodes the order not entirely left Cyprus.

Rhodes

The order exploited Rhodes strategic location and natural harbours and developed one of the most efficient fleets in the world and practically ruled the Mediterranean Sea. A huge influx of new knights travelled to Rhodes from Europe, and the members of the Order were now the housed and organized according to the mother tongue (languages), which they spoke.

In the beginning there were seven "tongues": Provence, Auvergne, France, Italy, Aragon or Navarre, England (which included Scotland and Ireland) and Germany. Later, Spain (Castilla and Portugal) included the eighth Langue. The order began to shape its own currency and maintained diplomatic relations with other States. In the next 213 years in Rhodes, the knights Hospitaller exploited the stability of the region, its tremendous growth and at the same time increased its fame for their hospitals and advanced medical treatment. However, the Knights were soon forced to become a more militarized entity, when the Islamic empire expanded.

The Knights resisted heroically two invasions in the 15th. Century.  After his defeat in 1480 the ruler of the Ottoman Empire, Sultan Suleiman the Magnificent, again sent his armies against the Knights in July 1522. After six months of siege, on 1^st of January 1523, the Sultan's forces of 200,000 men eventually pressed the Knights from their base in Rhodes. The surviving defeated Knights were given an honorable departure with families and households under the protection of the sultan.

Some years later the Spanish king awarded the Knights Hospitaller Malta against an annual charge of one Maltese Falcon! Thereof the later name The Maltese Knights.